Effektiviser 5S arbejdet, med en dedikeret 5S vogn

Effektiviser 5S arbejdet, med en dedikeret 5S vogn

Når du forbereder din Kaizen event f.eks. for at gennemføre 5S i et område, er et vigtigt punkt at anskaffe materialer, så teamet kan lave løsninger straks under eventen. Skal man først bestille materialer i form af værktøjstavler og diverse ophæng eller hvad der kan være ønsker om at bruge, så kan du være ret sikker på at eventen ender med at blive et planlægningsmøde, uden egentlige resultater.

Det kan naturligvis være en udfordring at sikre, at et Team har alle de ting til rådighed, som de kan komme i tanke om at bruge. Men du kan sagtens stille en samling af "standard" materialer til deres rådighed. På den måde begrænser du mængden af mere langsigtede opgaver og teamet kan straks gennemføre de fleste af deres ønsker og få succes med deres 5S event.

En god måde at kickstarte enhver 5S event på, er at lave/anskaffe en "5S vogn". Vognen skal indeholde almindelige ting som bruges til at skabe orden og overblik.

Eksempelvis, til produktion og kontor:

  • Rødmærkesedler.
  • Rød, gul og grøn pallemærker, til sortering under eventen.
  • Gulvtape og mærker i de farver som I bruger (standard).
  • Varmepistol til at demontere gammel gulvtape.
  • Magnettape og magnetbånd.
  • En labelprinter samt label tape, f.eks. en Brother PT-E560 med 12 og 24 mm label tape.
  • Monteringstape, velcrotape og velcrobånd.
  • Inddelingstape til at lave tavler.
  • Målebånd og stållineal.
  • Boardmarkers og skriveredskaber samt skriveblok.
  • Værktøjstavler (opbevares evt. separat) og diverse kroge.
  • Værktøjs skygger, selvklæbende.
  • Aktions tavle (opgaver) til brug under 5S eventen (f.eks. på magnetfolie).
  • Skumplader til skuffeinddeling. f.eks. 20 mm sort og 5 mm rød.
  • Magnet- og klæberammer til info- samt instruktioner og standarder. 
  • Diverse standarder, retningslinjer og sikkerhedsdatablade.
  • Sikkerheds skilte; "brug briller, høreværn, hjelm osv." (6. S).
  • Kniv og saks.
  • Skruesortiment og rawlplugs til værktøjstavler.
  • Skruemaskine med slagfunktion, samt bits passende til skruesortimentet.
  • Skruetrækker passende til skruesortimentet.
  • Rengørings midler til at affedte overflader (husk at de skal være mærkede).
  • Citronspray til at rengøre whiteboards for lim rester.

Med alt dette samlet, har teamet det bedste udgangspunkt for at få lavet brugbare løsninger med det samme. Det vil ikke mindst øge motivationen og inspirere deltagerne. På den måde bliver jeres 5S arbejde succesfuldt. 

God fornøjelse!

 

RELATED ARTICLES

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke vist. Felter der skal udfyldes er markerede *

Bemærk, kommentarer skal godkendes inden de bringes.