FAQ om produkter:

Whiteboards:

Er emaljerede whiteboards bedre end lakerede?

Ja helt bestemt. Den emaljerede overflade er væsentligt stærkere og lang mere robust, end en billigere lakeret whiteboard overflade. Det emaljerede whiteboard er lettere at rengøre, også efter flere års intensiv brug. 

Jeg har svært ved at få farven tørret af mit whiteboard. Hvad gør jeg forkert? 

Især den blå marker farve kan have en tendens til at blive "hængende". Det er vigtigt at bruge kvalitets markere og meget vigtigt, at bruge rengøringsmidler beregnet til whiteboards. Whiteboard rense væske efterlader en hinde, der gør det lettere at rense tavlen for farve. Du må aldrig bruge sprit eller lignende kemikalier der ikke er beregnede til whiteboardoverflader. 

Jeg har svært ved at montere inddelingstape, det krymper sig og falder nogen gange af igen. Hvad gør jeg forkert?

Inddelingstape skal "dubbes" på og ikke "stryges" på, som man eksempelvis gør med malertape. Marker først enkelte punkter på whiteboardet og hold tapens ene ende med en finger, imens du ruller tapen ud til næste afmærkning uden at tapen rører tavleoverfladen boardet. Tryk tapen direkte ind mod tavlen med håndfladen, gentagende gange frem til afmærkningen. Gentag dette til du er fremme ved kanten af tavlen. Hvis du stryger en finger hen ad inddelingstapen for at presse den på underlaget, strækker du materialet. Når tapen sidder på tavlen trækker den sig sammen igen kan risikere at falde af. 

Magnetbånd og magnettape:

Hvad kan jeg klippe magnettapen over med?

Magnetbånd og magnettape, kan nemt klippes med en almindelig saks.

Jeg har klippet nogle korte stykker magnetbånd og de buer ud fra whiteboardtavlen og falder af. Hvad kan jeg gøre?

Magnetbånd og magnettape tager form af rullen se bliver leveret som. Især de tynde typer, har ikke så kraftig en magnet effekt, at de med det samme kan modvirke bue effekten. Derfor kan det være nødvendig at lade længere stykker magnetbånd eller tape, sidde på en whiteboardtavle et par dage så de retter sig ud inden man klipper korte stykker.

Er stykkerne klippet, kan man lægge dem på et bord og lægge noget ovenpå, så de er flade. De vil rette sig ud efter et par dage.

 Kan jeg sætte tavlemagneter på magnettapen eller bånd?

Det er ikke nogen god ide, da en tavlemagnet kan "afmagnetisere magnetbåndet" så magneteffekten bliver mindre eller helt forsvinder. I stedet for magnetbånd eller tape, skal man bruge en stål skinne eller plade, som underlag for tavlemagneter.

Retur